Fik du set det, du ville – i dag?

Oplev hvordan du kan være nærværende på en helt ny måde, fordi du allerede har planlagt din dag, og ved at du når det vigtigste.

Vi kan have forskellige dybe, ubevidste overbevisninger om, hvor meget vi skal præstere for at må være her (med her mener jeg i vores eget liv).

Konsekvensen kan hurtigt blive dårlig samvittighed over at slappe af eller bruge tid på ting, som nærer og styrker os selv (EGENOMSORG!).

Og hvad med nærværet med vores børn og mennesker, som får os til at grine, candle-light dinners?

Prøv at hør!

Hvis ikke der er plads til at skrive tid af til dette i din kalender, ja, så kommer det heller ikke til at finde sted i løbet af din dag.

Den tager vi lige igen: Hvis ikke der er plads til at skrive tid af til dette i din kalender, ja, så kommer det heller ikke til at finde sted i løbet af din dag (PSST, dit liv består af dage).

Er jeg den eneste, som har år bag mig, hvor tiden til mine børn, var den tid, som ikke tilfældigvis var blevet optaget af alt muligt andet, som betød væsentligt mindre for mig?!

Jeg var ikke bevidst om min tid! Jeg lukkede øjnene, og jeg oplevede det alt for smertefuldt at kigge nærmere på, hvad min tid egentlig gik med.

Resultatet blev, at jeg brugte min tid på autopilot.

Den gamle overbevisningsplade blev afspillet om og om igen, med samme utilfredsstillende følelse til følge. Jeg nærmede mig ikke mine mål, og min tid forsvandt som sand mellem fingrene.

ØVELSE

Skriv ned på et stykke papir, ALT hvad du virkelig gerne vil nå i den kommende uge, og hvor lang tid det tager. Vær realistisk når du vurderer tidsforbruget.

Vær opmærksom på, at transport tager tid – og at overgangen fra én aktivitet til den næste tager tid. Det er simpelthen ikke muligt at være 100% effektiv hele dagen igennem. Sæt tid af til pauser.

Lad være med at udsætte tid med dine børn, venner og dig selv til efter du liiiige har færdiggjort dette projekt og det næste, og det næste, og det næste. Hvis du gør, så vær bevidst om, at det er det, du vælger at gøre af dine gode grunde.

Se på din tid, som når du lægger budget for dine penge. Der er den tid, der er og ikke mere.

Vores tid er vores mest værdifulde ressource. Vær bevidst og prioritér at nå de aktiviteter, som giver dig mest værdi.

Skriv nu ind i din kalender, hvornår de allervigtigste aktiviteter skal have plads.

Visualisér, hvor smuk og nydelsesfuld din dag bliver og hvor vellykket alle dine planlagte aktiviteter kommer til at udfolde sig.

Giv dig selv et øjeblik til at anerkende, hvordan det føles at tage styringen over sin egen tid.