Giver du SÅ MEGET, at du har svært ved at komme i kontakt med glæde og taknemmelighed?

(Øvelse til dig nederst)

Taknemmelighed og glæden over livet er følelser, som bringer en dyb indre ro og mentalt overskud og fleksibilitet med sig.

Det er følelser, som i høj grad kultiveres og udvikles gennem mindfulness-øvelser.

Ofte kan vi falde i en fælde, hvor det føles mest trygt og naturligt at give, give, give. Og akavet og forpligtende at modtage.

Og hvis man går omkring og føler sig, som den moderne Askepot eller Sisyfos, kan det være endog overordentlig svært at komme i kontakt med følelsen af taknemmelighed.

Igennem min egen mindfulness-træning og coaching oplevede jeg under en guidet mindfulness-øvelse at se mig selv sidde på et kæmpestort, smukt og kraftfuldt bjerg, hvor naturen udfoldede sig omkring mig i al dens skønhed. En fuldstændig enorm og smuk solnedgang, fugle som dansende og legesyge fløj omkring hinanden, det sindssygt smukke og frodige planteliv, skyerne, som drev forbi som smukke, evigt foranderlige skulpturer.

Lige dér fik jeg en dyb oplevelse af, at jeg ikke er her i verden for at kontrollere, styre, præstere en helt masse. Jeg er her først og fremmest for at modtage og bevidne verdens skønhed og rigdom og sige tak for showet.

Og i den tilstand væltede taknemmeligheden ind over mig – og et øjeblik følte jeg mig som et barn, der er blevet givet så meget legetøj, at jeg slet ikke kunne få øje på det. For alt, hvad mine tanker har været så travlt optaget af, og som hidtil har stjålet al min tid, er intet sammenlignet med det, som allerede er her.

Lad ikke det, som endnu ikke er her, skygge for glæden over nuet.

HVIS DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL AT KOMME I GANG MED DIN MINDFULNESS-TRÆNING TILBYDER JEG FORLØB MED 6 1:1 SESSIONER, AUDIOER OG HVER UGE PRAKTISKE REDSKABER, SOM DU KAN IMPLEMENTERE I HVERDAGEN IMELLEM VORES SESSIONER. JEG AFHOLDER INTENSIVE FORLØB MED 6-8 DELTAGERE OG HALVE OG HELDAGS WORKSHOPS.

ØVELSE

Sæt dig godt til rette og luk øjnene.

Vend opmærksomheden mod dit åndedræt og tæl til 5 på indåndingerne og derefter tilbage til 1 på udåndingerne.

Når du lander på 1, sid et øjeblik med lukkede øjne, og blive opmærksom på, hvordan det føles i kroppen lige nu.

Prøv at komme i kontakt med følelsen af taknemmelighed ved med lukkede øjne at se for dit indre blik nogen eller noget, som du er taknemmelig for at have i dit liv.

Hvis ikke det lader sig gøre, så tillad det der kommer.

Bliv opmærksom på, hvor i kroppen, du oplever følelsen af taknemmelighed eller andre sanseindtryk, som måtte komme, og se om du ved at sidde et øjeblik kan få den positive følelse til at fylde i hele kroppen.

Åben øjnene og anerkend dig selv for at have trænet dit bevidste nærvær.

Tillad nogen at hjælpe dig eller give dig noget i dag – og tillad dig selv at takke dem oprigtigt.

Skriv 3 ting lige nu i din kalender, som du er taknemmelig for at opleve/have i dit liv og gentag dette hver dag.

Hvem har du i hælene? (Gratis audio til dig)

Jeg har gennem mindfulness og coaching opnået en dyb bevidsthed omkring, hvorfor jeg tidligere valgte at præstere i en grad, så jeg endte med symptomer på udbrændthed. Helt ærligt, det er jo lidt ulogisk at gøre mod sig selv, ikke?

Min daglige mindfulness træning har skabt en vedvarende proces i mit liv, hvor jeg ét efter ét skræller uhensigtsmæssige adfærds-lag af mig for at finde min kerne af ro og glæde.

Nu præsterer jeg ikke længere for at opnå mine omgivelsers anerkendelse.

Jeg arbejder stadig meget, men motivationen handler om lyst og nydelse ved at udføre mine opgaver – og indimellem praktisk nødvendighed (læs momsregnskab).

Tidligere brugte jeg meget tid på at holde hånden under alt herhjemme. Det vil sige tænke worst-case scenario, og så kaste mig, som en anden Kevin Costner, ind i den forestillede skudlinje gang på gang for at forhindre, at nogen skulle gøre deres egne erfaringer.

Nu har jeg med tilbageholdt åndedræt trukket mig en smule, og venter spændt på, om det kan stå af sig selv (og det kan det!)

Den energi jeg ikke bruger på at opnå anerkendelse eller som årvågen bodyguard for mine elskede nærmeste, bruger jeg på… tadada…. MIG!

Gå-ture, svømmeture, kagebagning med børn, køretimer (længe udsat projekt), planlægning af sommerhusture (ud i naturen), nursing af mig selv og mine fysiske omgivelser (I love it!) og min virksomhed (fordi jeg ikke kan lade være).

SE AT KOMME I GANG – OM 8 UGER VIL DIN HJERNE HAVE STØRRE AKTIVITET I OMRÅDER FOR POSITIVE EMOTIONER, INDLÆRING OG KONCENTRATION. OPDAG FOR DIG SELV HVILKE POSITIVE FORANDRINGER MINDFULNESS OG COACHING KAN GØRE I DIT LIV.

Læs mere på www.mariamaersk.dk om gratis, uforpligtende samtale, 1:1 forløb, intensive forløb med 6-8 deltagere og halve og heldagsworkshops ved læge, PhD, mindfulness mastercoach Maria Mærsk.

GRATIS AUDIO

Denne mindfulness-øvelse hjælper dig med at komme tilstede i nuet ved at have  fokus på at sortere og slippe dine tanker.

Rigtig god fornøjelse med din mindfulness-træning