At øge dit nærvær vil forandre dit liv!

90% af dine tanker i dag, tænkte du også i går!

Faktisk, hvis du vælger at nedskrive dine tanker i dag og igen om 8 år, vil mange være de samme!

Hvad vi skal nå om lidt?

Hvad skete der i går?

Lever denne situation vi står i nu op til vores forventning om, hvad der er godt og skidt?

Det har vi nemlig besluttet hjemmefra.

Det tager ikke længere tid at være nærværende. Det er udelukkende et spørgsmål om at være bevidst om at træde ind i en tilstand af fokus og åben opmærksomhed.

Dit nærvær er en gave til det menneske, du står over for.

Prøv at være nærværende sammen med et barn. Sæt dig på hug i øjenhøjde og vær helt tilstede – og se barnet vokse af at modtage din fulde opmærksomhed.
Det virker også på voksne, selvom vi ikke viser det helt så tydeligt altid.

 

ØVELSE

Nærvær og fokus er en muskel, vi kan træne.

Vælg en hverdagsaktivitet (f.eks. tandbørstning).

Beslut dig for at være fuldstændig tilstede, mens du børster tænder.

Hver gang dine tanker vandrer, og du ikke længere er opmærksom på, hvordan det føles at børste tænder, bringer du blidt din fokus tilbage.

At bringe sit fokus tilbage svarer til at løfte håndvægte i fitness-centeret.

Hver ikke vred over, at dit fokus spredes, vær klar over, at hver gang du bringer det tilbage, styrker du evnen til at være fokuseret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *