Vælg den nemmeste vej

Min arbejdsdag begyndte med 1 times stilhed.

Altså, som i ikke at lave noget?

Ja!

Eller rettere som i at have fokus og opmærksomhed med mig ind i 60 minutters stilhed.

Vi er så trænet til at handle i vores del af verden.

Jo mere utilfreds vi oplever at være med den kontekst, vi befinder os i, desto mere handler vi. Og vi forventer ofte, at resultaterne af alt vores handlen er at komme tættere på det, vi vil opnå. Gerne i forholdet 1:1.

Men sådan fungerer det ikke altid.

Hvis det kun er den ene side i et forhold som får taletid, ophører forholdet med tiden med at eksistere.

Når du vælger at bruge tid i stilhed (uden at handle), giver du ordet til din værens-tilstand, og så sker der noget andet.

Det som skete for mig i dag:

1. (10min) tankerne myldrer rundt i panik over, at de lige nu ikke er beskæftiget med at nå vores mål

2. (15min) stolen er træls, armene skal strækkes, nakken skal drejes

3. (20min) jeg ser mine egne tanker udefra og forstår, hvor meget jeg er trænet til at være i handle-tilstanden, og hvordan gamle overbevisninger fortæller mig, at jeg spilder min tid ved at være stille.

4. (30min) jeg lægger mærke til ting i haven, som jeg ikke plejer at opdage, især duften.

5. (40min) jeg giver slip på at tro, at jeg altid skal gå den hårde vej.

6. (50min) jeg ånder lettet op.

 

(60min) Jeg fortsætter min arbejdsdag beriget med indsigter, som jeg aldrig kunne have slidt mig til.

 

ØVELSE

Begynd med 10 min stilhed og trap op i dit eget tempo.

Vær forberedt på, at dine tanker vil fortælle dig, at I skal videre.

Vend blidt og venligt fokus og opmærksomhed tilbage til din stilhed.

Vid at du åbner nye døre – også selvom de store indsigter ikke popper op den første gang du prøver.

Vær tålmodig med dig selv i processen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *