Jeg har fået den vildeste indsigt..

Der var engang, hvor jeg havde en vildt dårlig aflevering af mine børn.

Efter en god rolig morgen, begyndte min datter på 4 år at jamre på gåturen over til børnehaven. Hun havde ondt i maven, hendes numse kløede OG der var aaaaaaaaaaaalt for laaaaang tiiiiiiiid til hendes fødselsdag. Super forstående mor lyttede og kom med alternative emner at fylde sit hoved med, som måske ville gøre det knapt så trist. Men til sidst kunne jeg mærke, at jeg selv begyndte at blive trukket med ned i hullet. Det var da lige før, at jeg ikke engang kunne synge ”Ingen sure miner, det er sjovt at være glad”, uden at stemmen knækkede lidt.

Efter at min søn valgte at skrige og lave flitsbue, fordi han ikke måtte komme i vuggestuens tumlerum, var jeg ved at være fyldt op. Jeg kunne simpelthen mærke, at der havde været en kæmpe pipeline, som havde uddrænet min energi og mit humør. Og da min datter fortsatte sin jamren, blev hun lynhurtigt afleveret i nærheden af en meget sød pædagog, mens jeg tog flugten.

ØVELSE

1. Alene igen lod jeg simpelthen alle følelserne komme op. Uretfærdigheden, frustrationen, når jeg nu gør så meget, hvorfor ender det så med alle i tårer gang på gang. Jeg lagde ikke bånd på noget. Jeg gik simpelthen ud i ”regnen” af følelser og lod mig gennembløde. Knuden i maven fik lov til at tale, presset bag øjnene fik lov til at råbe alle frustrationerne ud. Jeg kunne mærke, hvor befriende det var ikke at skulle bruge energi på at holde noget som helst tilbage.

2. Herefter vendte jeg opmærksomheden mod mit åndedræt, og lod opmærksomheden hvile her et øjeblik. Og mærkede, hvordan min krop faldt til ro.

3. Og så gik jeg videre til mine gøremål.

BANG! Så kom det til mig. Et mønster, som har forfulgt mig igennem ja, måske i virkeligheden mange år. Hvordan jeg inviterer denne her form for offer-energi (kan man næsten kalde den) lige ind i mig. Hvordan jeg påtager mig at løse al den ked-af-det-hed, som bliver serveret for mig. Hvordan det dræner mig – OG hvordan det hos mine børn nærmest blot fører til mere offer-energi. Altså, et mønster som ikke er godt for nogen af os. Bevidst og oplyst kunne min proces med at slippe mønsteret begynde.

 

REF: Øvelsen ovenfor er inspireret af ”Pusterummet”, som er beskrevet i ”Bevidst nærvær” af Williams m.fl.