Hvem har du i hælene? (Gratis audio til dig)

Jeg har gennem mindfulness og coaching opnået en dyb bevidsthed omkring, hvorfor jeg tidligere valgte at præstere i en grad, så jeg endte med symptomer på udbrændthed. Helt ærligt, det er jo lidt ulogisk at gøre mod sig selv, ikke?

Min daglige mindfulness træning har skabt en vedvarende proces i mit liv, hvor jeg ét efter ét skræller uhensigtsmæssige adfærds-lag af mig for at finde min kerne af ro og glæde.

Nu præsterer jeg ikke længere for at opnå mine omgivelsers anerkendelse.

Jeg arbejder stadig meget, men motivationen handler om lyst og nydelse ved at udføre mine opgaver – og indimellem praktisk nødvendighed (læs momsregnskab).

Tidligere brugte jeg meget tid på at holde hånden under alt herhjemme. Det vil sige tænke worst-case scenario, og så kaste mig, som en anden Kevin Costner, ind i den forestillede skudlinje gang på gang for at forhindre, at nogen skulle gøre deres egne erfaringer.

Nu har jeg med tilbageholdt åndedræt trukket mig en smule, og venter spændt på, om det kan stå af sig selv (og det kan det!)

Den energi jeg ikke bruger på at opnå anerkendelse eller som årvågen bodyguard for mine elskede nærmeste, bruger jeg på… tadada…. MIG!

Gå-ture, svømmeture, kagebagning med børn, køretimer (længe udsat projekt), planlægning af sommerhusture (ud i naturen), nursing af mig selv og mine fysiske omgivelser (I love it!) og min virksomhed (fordi jeg ikke kan lade være).

SE AT KOMME I GANG – OM 8 UGER VIL DIN HJERNE HAVE STØRRE AKTIVITET I OMRÅDER FOR POSITIVE EMOTIONER, INDLÆRING OG KONCENTRATION. OPDAG FOR DIG SELV HVILKE POSITIVE FORANDRINGER MINDFULNESS OG COACHING KAN GØRE I DIT LIV.

Læs mere på www.mariamaersk.dk om gratis, uforpligtende samtale, 1:1 forløb, intensive forløb med 6-8 deltagere og halve og heldagsworkshops ved læge, PhD, mindfulness mastercoach Maria Mærsk.

GRATIS AUDIO

Denne mindfulness-øvelse hjælper dig med at komme tilstede i nuet ved at have  fokus på at sortere og slippe dine tanker.

Rigtig god fornøjelse med din mindfulness-træning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *