Maria Mærsk, Navitas, foto af Henrik Maegaard

“Jeg er ulykkelig over, at vi har to medarbejdere, som lige nu kæmper med stress-symptomer. 

Mit højeste ønske er, at vi har en arbejdsplads, hvor folk trives og godt kan lide at være. Det er en del af vores DNA. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre anderledes for at undgå, at det sker i fremtiden.

Jeg kan ikke tage flere opgaver på mit bord, for så får jeg stress, men jeg kan heller ikke bære, at mine medarbejdere bliver syge.

Jeg føler mig magtesløs, hvor bor denne stress, så vi kan få den udryddet en gang for alle?”

Kan du kende dette, skal du læse videre.

Hvad ingen ved, har alle ondt af

Stress er ALTID et symptom.

Det er ikke noget, du som sådan kan fjerne, men det er et tegn på, at her er en årsag at søge efter. Lidt ligesom at mørke er kun mørke, indtil du retter en lyskilde imod det.

Stress er et livsvigtigt fysiologisk respons, som mobiliserer vores ressourcer, når vi er sat i en situation, som truer (eller som vi ubevidst tror truer) vores overlevelse.

Når vi kronisk føler os truede, udvikler vi efterhånden flere og flere symptomer på, at systemet overbelastes og sætter ud.

Men hvorfor?

Når alle intentioner er gode, hvordan kan vi så føle os truede på vores overlevelse?

Vi gør det mod hinanden og vi gør det mod os selv

Når vi i vores virksomhed ikke er bevidste om, hvilken kultur vi ønsker, vil den dannes alligevel men uden for vores indflydelse.

Hva’ ba?

I det samfund vi lever i, er der et mind-set, der hviler på, at så længe du vækster, har du succes.

Som det kommer til udtryk i samfundet i øjeblikket, er det en hovedløs vækst på bekostning af menneskers sundhed, naturen og endda etik og love.

Sådan er I selvfølgelig ikke.

Men vi bliver alle sammen ”smittede” af det kollektive mind-set om du vil.

Herudover er det, som driver stress, ALT, hvad du ikke kommunikerer til dine ansatte. ALLE de uudtalte forventninger, og ALT, hvad du gør af ekstra arbejde, mens du som kulturbærer sender adfærdssignaler direkte videre ned i systemet til dem, som gerne vil gøre det godt.

Det kræver en vedholdende og bevidst indsats at skabe en kultur, som sender stress på gaden.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt mig på telefon 21 775 774.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *